De 3 kropsolier i en limited udgave.

Samme lækre indhold men i en smuk æske med print udenpå og på flasken.

 

Et limited edition samarbejde med den danske kunstner og haute couture illustrator Sofie Nordstrøm bringer en glædelig nyfortolkning af nogle af Karmamejus mest elskede produkter - de tre body oils. 
Illustrator Sofie Nordstrøm har i hånden tegnet tre yndefulde, smukke og stærke illustrationer, der på allerfineste vis illustrerer de tre aromaterapeutiske serier som HOPE body oil 01, MILD body oil 02 og WILD body oil 3 repræsenterer.

 

Engang imellem drages jeg. Engang imellem stopper jeg op og føler noget, der er større end så meget andet. 
Sådan havde jeg det for tid tilbage, da mine øjne fangede et meget smukt udtryk. Det vækkede to elementer i mig: min kærlighed til æstetik og minderne fra de 10 år jeg spenderede som fotomodel på den internationale modescene.
Om end tiden i modebranchen er ved at være længe siden, så er den stadig en central del af hvem jeg er, og den har haft stor betydning for, hvorfor mit Karmameju brand er blevet som det er. Tiden som model gav mig vinger og gjorde mig modig. Det gjorde mig sårbar og forvirret. Det er som alle andre store perioder i ens liv - de former, hvem vi bliver. 
Da jeg så Sofie Nordstrøms illustrationer vidste jeg med det samme, at vi skulle skabe noget sammen. Noget, der for mig, forbandt fortiden med nutiden. 
Det glæder mig derfor meget at præsentere jer for en limited edition af vores delikate og himmelske body oils HOPE, MILD & WILD.
Alt det bedste, Mette

 

Fortolkning af HOPE body oil 01 / Aromaterapigruppe 01
HOPE hører til i vores dekadente, sanselige, positive, feminine og stærke 01’er univers. 01’erne er primært båret af de dybe, varme, forførende blomster- og trænoter. 01-serien er vores mest luksuriøse og dekadente aromaterapeutiske serie, der tilfører harmoni, positivitet og balance til krop og sjæl. De udsøgte blandinger kombinerer dyrebare 100% naturlige noter fra ylang ylang, jasmin, patchouli, magnolia, rose, cedertræ, vetiver og mange flere. 
Sofie har smukt, og med eminent præcision, fanget essensen af 01-serien på illustrationen til HOPE body oil. Den meget feminine og dekadente kjole, de dybe bordeaux silkebånd, der bevæger sig legende i vinden og kvindens sødmefyldte, let flirtende ansigt, repræsenterer så fint vores dyrebare 01-serie. 
 

Fortolkning af MILD body oil 02 / Aromaterapigruppe 02
MILD er fra vores 02-serie som bedst beskrives som den lindrende, afstressende europæiske urtehave. 02-serien er som et lunt, let cashmere tæppe som svøbes over krop og sjæl. Serien er så fin til tiden vi lever i, hvor et bevidst valg om at skrue ned for tempoet gør de fleste af os godt. I 02-serien kombinerer vi blandt andet kamille, lindeblomst, lavendel, benzoin og neroli som grundsten i mange af 02-seriens dufte. 
Illustrationen af moderen med spædbarnet i sin favn, og datteren ved sin side, viser så yndefuldt den ro, kærlighed og integritet som er så vigtig, når vi udvikler produkter til den beroligende 02-aromaterapigruppen.


Fortolkning WILD body oil 03 / Aromaterapigruppe 03Den opulente 03-serie, som WILD er del af, er sprudlende, energigivende, forfriskende, stimulerende, vild og befriende. 03’erne er primært centreret omkring de asiatiske citrus- og krydderinoter. Vi anvender dynamiske powerhouse ingredienser som citrongræs, may chang, mandarin, grapefrugt, appelsin, citron, mynte, eukalyptus og krydderier som nellike og sort peber.I 03-serien ønskede vi, at Sofie viste den power og styrke, der ligger bag 03-serien, hvor ikke 10 vilde heste kan stoppe én. Tøjet er maskulint og feminint på samme tid og de overdådige metervarer smyger sig bag hendes krop. Hånden er på hoften, og hun bevæger sig fremad. Hun smiler sødt for hun nyder livet, og hun lever det i fulde drag.

Karmameju Kropsolie Limited

kr349,00Pris
DUFT
    AMELI

    Ameli
    Nørregade 7
    9000 Aalborg
    Tlf. +45 27 15 00 40

    MobilePay 27392

    Mail: hello@ameli.dk

    cvr.: 39032562

    Vi tilbyder

    Hurtig levering

    God personlig service

    Fri fragt ved køb over 500 kr.

    14 dages bytteret

    Se handelsbetingelser

    Vild med mode, skønhed og accessories?
    Vi giver 10% på din første online ordre.

    follow US

    © 2019 Ameli - a concept store.